onsdag den 14. marts 2012

Sidste salgsdato

Jeg har været en tur i Irma - faktisk er det to turer, for det er både Irma på Chr. Havn og i Amagercenteret. Her har jeg købt ind til mit frost-lager. Et rigtig godt, og formegentlig også velkendt, trick er nemlig at købe nedsatte ferskvarer (kød, mælk & pålæg), når de bliver sat ned, fordi sidste salgsdato nærmer sig. Jeg har lidt et indtryk af, at det er lidt tabubelagt, at fortælle man rent faktisk købe "halv-dårligt" mad. Det vil jeg nu ikke ligge under for, så jeg tør godt stå ved, at jeg gerne køber ikke halv-dårligt mad men bare mad til halv pris!
Der er lidt forskel på, hvornår butikkerne sætter varerne ned, hvis de overhovedet gør det. Irma er nok de bedste til det, og især Irma i Amagercenteret har tit økologiske godter til halv pris. Finder man noget, der nærmer sig udløbsdatoen, sker der bestemt heller ikke noget ved at gøre opmærksom på det på en venlig måde. Ofte stikker de ud og sætter varen ned med det samme.
I dag har jeg købt både rugbrød og hakket svine-/oksekød. Rugbrødet til en 10'er og kødet til 23,5. Under normale omstændigheder ville jeg nok have købt flere pakker kød (da de havde flere), men min fryser bugner i øjeblikket af kød, da jeg faldt over nakkekoteletter til halv pris (pga. datoen) i sidste uge. Leverpostejene købte jeg også i sidste uge. 2 stk. for 15 kr, så jeg købte 4 og har frosset dem ned.
Det med fryseren er altid et hit, hvis man ellers har en. Brød kan godt blive lidt tørt - ligesom hvis det kommer i køleskabet, men giv det ½ minut i microbølgeovnen, og så er det så godt som nyt. Kød kan typisk holde sig i 3/4-1 år dog lidt kortere for svinekød.

1 kommentar:

  1. Skønne øko-tips, glæder mig til at følge bloggens videre færd:)

    SvarSlet